Moms – Åhh er det nu tid igen allerede…
Kender du den tanke…?
Moms regnskab – slip for bekymringen – lad Din Kontordame håndtere det.
Moms Indberetning:
Den evigt tilbagevendende opgave at få indberettet sin moms, giver mange selvstændige grå hår i hovedet hver eneste gang. Det behøver det slet ikke. Din Kontordame sørger for din moms indberetning sker rettidigt. Oftest er det kvartalsvis, men for små virksomheder kan det være halvårligt.
Beregning af moms:
Indberetning af moms kan først ske, når der er lavet en beregning. Salgsmoms er som regel forholdsvis nem at gå til. men købsmoms…det kan være lidt mere kringlet. For ikke alle omkostninger har man fuldt moms fradrag for, og for nogle har man slet intet. Ligeledes kan man ikke trække fuldt fradrag af momsen på f.eks. telefon og internet, hvis man også anvender det privat. Der kan også være udenlandsk moms at tage stilling til osv.
Men hvis bogføringen i din virksomheds regnskab er på plads – altså udført korrekt – så er moms beregningen til gengæld nem. Så er det blot at aflæse tallene fra regnskabet, da regnskabsprogrammet automatisk laver en moms beregning. Derfor er den løbende bogføring yderst vigtig, og endnu vigtigere, at den er korrekt.
Betaling af moms:
Selve momsafregningen kan du vælge selv at stå for, eller lade Din Kontordame gøre. Det aftaler vi nærmere – blot momsen bliver indberettet og betalt rettidigt, så du undgår bøder og renter fra SKAT.
Indberetning af Lønsumsafgift:
Er din virksomhed lønsumsafgiftspligtig, skal der indberettes hvert kvartal, samt en 5. gang i forbindelse med årsafslutningen i regnskabet. Det kan Din Kontordame også hjælpe med.
Hvis virksomheden både er moms- og lønsumsafgiftspligtig, skal der desuden laves en fordelingsnøgle i regnskabet. Dette for at kunne adskille moms og lønsum fuldstændigt, som reglerne kræver. En fordelingsnøgle er en beregning af, hvor stor en del af omkostningerne, der vedrører den momspligtige omsætning, og hvor stor en del der vedrører den lønsumsafgiftspigtige omsætning.